Forårsfest i Herlufmagle præstegårdNyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten18/02-2005 I næste måned er det 200 år siden, at H.C. Andersen, vores berømte digter, kom til verden. Det markeres med et musikalsk foredrag i Herlufmagle præstegård, torsdag d. 3. marts kl. 19,30. H. C. Andersen blev berømt for sine eventyr, men han skrev også mange digte. Mange af disse er blevet til nogle af vores mest elskede og kendte sange, som en perlerække af komponister i Andersens samtid skrev musikken til. Det gælder Gade, Weyse, Hartmann og Grieg. I nyere tid komponister som Kai Normann Andersen og Bodil Heister. Foredraget »H.C. Andersen i ord og toner« giver mulighed for at høre om H.C.Andersens digte, og der bliver rig lejlighed til at høre sangene, som vil blive sunget af Ulla Munch, akkompagneret af Charlotte Dagnæs-Hansen. Ulla Munch synger i Radikoret og i flere ensembler. Charlotte Dagnæs-Hansen er organist i Præstø og Skibinge kirker. Sammen har de i flere år holdt musikalske foredrag. Der er gratis adgang. Vel mødt. ![]() |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |