Sådan ser Big Mags nye DTC-bil udNyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten21/12-2004 Sådan ser Big Mags nye DTC-bil ud Det bliver bag rattet af denne Toyota Corolla T-Sport, at Jan Magnussen skal kæmpe om at genvinde mesterskabet i Danish Touringcar Championship. Efter fire år hos Peugeots fabriksteam skifter den populære racerkører til det nye Team Den Blå Avis, hvor han får sidste sæsons sølvvinder, Henrik Lundgaard, og den skandinaviske Ferrari-mester, René Rasmussen, som teamkammerater. "Det er svært at sige, at Toyotaen er bedre dér og dér, før jeg har været ude at køre teste den, men jeg tror, at tingene kommer til at flaske sig, for Henrik har god erfaring med denne her bil og har vist, at han er god til at bygge racerbiler," siger Jan Magnussen, der kan se frem til en sæson, hvor hans internationale program ikke kolliderer med DTC-løbene. "Jeg glæder mig til muligheden for at vinde et mesterskab igen," slår han fast. "Det er aldrig tilfredsstillende bare at køre for at køre, fordi mulighederne for et mesterskab ikke er dér. Det føles mere rigtigt, når man ved, at man er med i kampen om mesterskabet, og det giver en anden form for motivation." ![]() |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |