Stor glæde over det nye apotek i GlumsøNyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten13/12-2004 Den store ombygning af Glumsø Apotek er nu afsluttet og de sidste håndværkere har pakket værktøjet sammen og overladt de nye store lyse lokaler til apotekets 10 ansatte. Vi er utrolig glade for resultatet og ikke mindst - det er vores mange kunder også, fortæller apoteker Grethe Clemmensen, der overtog Glumsø Apotek for syv år siden. Den store ombygning har skabt et publikumsrum, hvor der er god plads til kunderne og et bredt varesortiment. Den opdelte ekspeditionsskranken giver god plads til en personlig ekspedition og rådgivning af kunderne. Apoteker Grethe Clemmensen har en famarceut, fem farmakonom, en farmakonomelev samt tre ufaglærte ansat. De har på hver deres felt viden og kompetencer som kunderne på apoteket kan drage nytte af. De ansattes viden bliver flere gange årligt opdateret på kurser. I dag er rådgivning og vejledning en meget stor del af vores hverdag og derfor er de nye faciliteter også ekstra velkomne. I vores nye sundhedsrum kan vi i fred og ro f.eks. foretage blodtryksmålinger, målinger af blodsukker, drøfte rygestop eller vejlede i hvordan medicinen skal tages, siger Grethe Clemmensen, og fortsætter: Vores vareudvalg er egentligt ikke blevet større, men varerne præsenteres nu langt bedre og det betyder bl.a. at vores afdeling med hudplejeserier mere kommer til ret. Her kan man finde alt lige fra cremen med den medicinske virkning til cremen til den sarte hud. Desuden har vi fået plads til en ”test dig selv” afdeling, hvor man både kan finde den kendte graviditetstest samt forskellige tests der kan vise om man har en infektion i kroppen f.eks. halsbetændelse. Det er ikke kun inden døre at der er sket store forbedringer. Adgangsforholdene er også forbedret væsentligt. Nu kan gangbesværede med rolator, mor eller far med barnevognen eller kørestolsbrugeren let få adgang til apoteket. Og som før nævnt inden døre er der masser af plads. Udover at betjene kunder på apoteket bringes der medicin ud dagligt både til plejehjem, håndkøbsudsalg rundt om i kommunen samt tilegnens mange landmænd. Vi er utrolig glade for de mange positive tilkendegivelser vi allerede har fået og vi glæder os til at byde endnu flere velkomne på det nye apotek i Glumsø, slutter Grethe Clemmensen. Fototekster: Både adgangs og pladsforhold er væsentligt forbedret efter Glumsø Apotek er ombygget. Nu er der let adgang med både rolator, kørestol eller barnevogn. Apoteker Grethe Clemmensen kan nu både glæde kunder og ansatte med nye topmoderne faciliteter der giver helt nye muligheder for at yde en professionel og personlig betjening. ![]() |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |