Glumsø Apotek ..efter ombygningen

Nyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten

30/11-2004

Læs meget mere i Avisen uge 49, men her er lidt uddrag fra tillægget :

I 1874 ansøgte en del beboere af Glumsø, Bavelse, Næsby og Tyvelse sogne om et apotek i Glumsø. Ansøgningen blev tiltrådt af distrikslæge, amtsråd og amtsmand.
I november 1882 udsendtes et fornyet andragende fra pågældende egns beboere om oprettelsen af et apotek i Glumsø, under henvisning til, at der nu på egnen var 2 læger, en i Glumsø og en i Skelby. Alt dette førte imidlertid til, at Glumsø Apotek åbnedes den 27. Glumsø
- et godt sted at være apoteker, udtaler Grethe Clemmensen, som har været apoteker der i 7 år. De syv år er gået hurtigt, med mange nye tiltag, nu med ombygningen, som den sidste store udfordring. Apotekets inventar var slidt ned, så en ændring var nødvendig. Vi valgte en større ændring, idet vi ønskede et større og lysere publikumsrum, med plads til flere varer. Dette er lykkedes ved en gennemførelse af publikumsrummet i hele husets bredde. Derfor er resultatet, at vi nu har fået et dejligt lyst rum at arbejde i, med udsigt til apotekets have, og sidst men ikke mindst generelt bedre plads, så kørestolsbrugere og småbørnsfamilier med barnevogne også kan komme ind, og se sig omkring i apoteket.
Vi har med den nye indretning, med tre skrankemoduler, fået bedre mulighed for at
komme i en god dialog med kunden, og herved bedre mulighed for at rådgive kunden om medicinen. Hvis der er behov for en dybere eller mere diskret rådgivning, f.eks. om brug af astmamedicin, kan vi sammen med kunden gå ind i sundhedsrummet, hvor vi i rolige omgivelser kan give den rette information, og evt. anvende demonstrationsmodeller og udlevere informationsmateriale.
Vi glæder os alle til rigtigt at skulle i gang med arbejdet i de nye omgivelser, og har sammensat et spændende program for den første uge. Så vi håber at mange kunder vil kigge forbi og se det ny apotek.
Samtidig skal lyde en tak til såvel kunder, personale som håndværkere for den gode atmosfære, der har været under ombygningen. Der har altid været plads til et smil, selv når det har været mest besværligt. Og netop smilet og det gode humør, som er et af kendetegnene ved Glumsø Apotek, er en af grundene til, at det er et godt sted at være apoteker, slutter Grethe Clemmensen.

Historie :

September 1884. Siden 1884 har der været 8 apotekere i Glumsø:
1884-1910 Alfred Valdemar Bergman
1910-1923 Alfred Natanael Højelse Buch
1923-1935 August Næss-Schmidt
1935-1944 Hans Marius Vallentin Sprange
1944-1962 Esther Gottfredsen
1962-1982 Jørgen Christian Mohrhagen
1982-1998 Margit Pontoppidan
1998- Grethe Clemmesen




Glumsø Apotek ..efter ombygningen




ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site