Ny træner og topscorer søges til SUSÅ IF Fodbold

Nyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten

25/10-2004

TRIST AFSLUTNING FOR SUSÅ I.F.

Serie 5: Karrebæk - Suså I.F. 4-1.
Med to nederlag var det en lidt trist afslutning Suså fik, på
efterårssæsonen 2004.
Men; overskriften gælder ikke lørdagens fodboldafslutningsfest. Den fejlede
ikke noget; men var som aftenens vejr, - fugtig.
Alligevel, så er afslutningsfest lørdag aften og turneringskamp søndag
formiddag ingen god kombination. Det vidste Susås træner Peter Christensen,
så han forsøgte at få kampen flyttet. Det ville Karrebæk til gengæld ikke,
så det gik som forventet. Karrebæk fik en af deres få sejre med 4-1. For
Suså udlignede Patrick Rasmussen til 1-1 i første halvleg. I anden halvleg
viste festens eftervirkninger sig, så Karrebæk scorede uden besvær tre mål.

Serie 3: Slagelse I.K. – Suså 3 - 2.
Serie 3 havde ikke en fest som undskyldning for nederlaget. Men at tabe 2-3
på udebane mod rækkens vinder, det kræver vel heller ikke nogen
undskyldning.
Suså spillede igen en god kamp, hvor første halvleg endte 1-1. Målscorer for
Suså var Michael Nielsen, der hermed nåede op på i alt 20 mål i sæsonen.
Efter pausen øgede Slagelse til 3-1, før Morten Andersen fik reduceret til
2-3. Men tættere på blev det ikke. Trods nederlaget, og en elendig
forårssæson, så sluttede Suså på en hæderlig sjetteplads, i øvrigt det samme
som Serie 5.

Efter kampen takkede træner Frank Nielsen af ”i denne omgang” efter tre
sæsoner som førsteholdstræner. Suså skal derfor ud for at finde en ny
træner. Og desværre, så skal de nok også finde en ny topscorer, idet Michael
Nielsen vil forsøge sig på et lidt højere niveau.
Så findes der blandt læserne en der har en topscorer på hånden, eller en
træner, så modtager Suså I.F. gerne oplysninger herom.




style="width:404px;"



ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site