Tilløb til ny rekordjulehandel ifølge Dansk Handel & Service

Nyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten

20/10-2004

Det bliver alligevel en god jul i år. Det er én af konklusionerne i Dansk Handel & Service’ nye konjunkturbarometer for detailhandel, som offentliggøres i dag. 49 pct. af virksomhederne i konjunkturbarometeret melder om stigende omsætning i 3. kvartal 2004. I modsatte ende af skalaen har kun 13 pct. af virksomhederne oplevet tilbagegang.- Vores barometer dokumenterer klart, at fremgangen i privatforbruget, som var et af de primære mål med regeringens forårspakke, nu for alvor har bidt sig fast. Det er en udvikling, der også afspejles i andre statistiske kilder som f.eks. bilsalget, detailomsætningsindekset og forbrugertilliden, siger cheføkonom Jan Poulsen, Dansk Handel & Service.
 Der er udbredte forventninger om, at tendensen med stigende omsætning vil fortsætte i den resterende del af året. Således forudser halvdelen af virksomhederne positive vækstrater, mens kun 10 pct. forudser tilbagegang. Det stærkeste billede tegnes fortsat inden for de mere konjunkturfølsomme dele af detailhandelen, hvilket er et godt signal for det videre opsving.
 - Da julehandelen udgør en ganske stor andel af omsætningen i 4. kvartal for mange af detailhandelens brancher, giver barometeret et fingerpeg om virksomhedernes forventninger til den forestående julesæson. Set i lyset af, at julehandelen i 2003 blev den bedste i flere år, tegner det således til, at julen 2004 kommer til at slå alle rekorder, siger Jan Poulsen. Julehandelen - defineret som meromsætningen i december måned i forhold til årets øvrige måneder – lå i 2003 på ca. 7,4 mia. kr. svarende til mere end 3.000 kr. pr. husstand. En gennemsnitlig forretning omsætter for ca. en tredjedel mere i december i forhold til gennemsnittet af årets øvrige måneder. I enkelte af detailhandelens brancher er stigningen op mod 300 pct.




style="width:404px;"



ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site