 |
|
Regeringen foreslår modernisering af straffelovenJustitsministeriet25/11-2003 Justitsminister Lene Espersen fremsætter i morgen et lovforslag, der bl.a. har til formål at modernisere straffeloven samt skærpe straffen for en række alvorlige forbrydelser. Justitsminister Lene Espersen siger: ”Det er et bærende synspunkt for regeringen, at forbrydelser mod personer er alvorligere end berigelsesforbrydelser. Overgreb mod et andet menneske er en forbrydelse mod det helt fundamentale i det danske samfund – nemlig respekten for det enkelte menneske. Derfor fremsætter regeringen nu et lovforslag, der bl.a. har til formål at modernisere strafferammerne i straffeloven samt skærpe straffen for en række alvorlige forbrydelser. Det drejer sig bl.a. om vold mod tjenestemænd i funktion og trusler mod vidner, hvor strafferammen hæves fra 6 års fængsel til 8 år fængsel. En skærpelse af straffene for disse grove forbrydelser vil efter min opfattelse i højere grad afspejle samfundets klare afstandtagen fra personfarlig kriminalitet. Skærpelserne er derfor en naturlig fortsættelse af den linie, regeringen lagde med strafskærpelserne for vold og voldtægt i 2002. Også strafferammen for grov narkokriminalitet skærpes til fængsel indtil henholdsvis 10 og 16 år. Vi ser i dag eksempler på, at domstolene på dette område støder på loftet for strafudmålingen i de groveste narkosager, og det må vi naturligvis tage konsekvensen af, så domstolene via strafudmålingen kan afspejle grovheden af forbrydelsen. Lovforslaget indebærer endvidere en skærpet kurs overfor gentagen kriminalitet. Jeg finder det stødende for retsbevidstheden, når kriminelle ikke tager ved lære, men igen og igen begår kriminalitet. Regeringen foreslår derfor, at det bliver muligt i videre omfang at anvende de særlige bestemmelser i straffeloven om højere straffe ved gentagen kriminalitet. Endelig foreslår jeg nye regler om, hvilke momenter der i almindelighed skal indgå som formildende og skærpende omstændigheder. Der opstilles således i straffeloven et katalog, som afspejler, hvad domstolene i almindelig bør lægge vægt på i enten skærpende eller formildende retning ved straffastsættelsen. Det er min forventning, at sådanne regler kan medvirke til en højere grad af forudsigelighed og ensartethed i retsanvendelsen.” Baggrund for lovforslaget Lovforslaget bygger i al væsentlighed på Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelse og strafferammer. Lovforslaget indeholder en modernisering af strafferammerne i straffeloven således, at de i højere grad udtrykker en sammenhængende vurdering af bl.a. grovheden af de enkelte forbrydelsestyper ud fra en nutidig retsopfattelse. Som følge heraf foreslås der strafskærpelser på væsentlige områder. Det drejer sig navnlig om grov narkotikakriminalitet (§ 191), vold mod tjenestemand i funktion (§ 119), trusler mod vidner mv. (§ 123) og groft tyveri (§ 286, jf. § 276). Et andet hovedformål med lovforslaget er at lovfæste en række hensyn, som i almindelighed indgår ved straffastsættelsen, navnlig med sigte på, at det i videre omfang end hidtil kommer til at fremgå af straffedommes præmisser, hvilke momenter der er lagt vægt på ved strafudmålingen. Herved kan der opnås en højere grad af forudsigelighed og ensartethed i retsanvendelsen. Lovforslagets indhold 1. Nye bestemmelser om straffastsættelse Straffeloven indeholder i dag alene en bestemmelse, der angiver de generelle hensyn, som skal indgå ved straffens fastsættelse (§ 80). Med henblik på en større grad af forudsigelighed og ensartethed i straffastsættelsen foreslås der bestemmelser, der ikke alene angiver de generelle hensyn (bl.a. overtrædelsens grovhed, oplysninger om gerningsmanden) som skal indgå ved straffastsættelsen, men som også opstiller et katalog over de forhold, som domstolene i almindelighed bør lægge vægt på i enten skærpende eller formildende retning. Skærpende virkning: Som forhold, der i almindelighed skal tillægges skærpende virkning, kan bl.a. nævnes: Gerningsmanden er tidligere straffet Forbrydelsen begås som led i organiseret kriminalitet Forbrydelsen har et racistisk motiv Gerningen er udført af flere i forening Gerningsmanden har udvist særlig hensynsløshed Gerningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt Gerningsmanden har fået en anden til at medvirke til gerningen ved tvang, svig eller udnyttelse af dennes unge alder eller betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold Gerningen er begået af en person, der udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter Gerningen er begået af en tidligere indsat over for institutionen eller en person med ansættelse ved institutionen Formildende omstændighed: Som formildende omstændighed kan der bl.a. lægges vægt på følgende: Gerningsmanden har medvirket til at opklare forbrydelsen Gerningsmanden har angivet sig selv og aflagt fuld tilståelse Gerningsmanden ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført Gerningen er udført i en oprørt sindstilstand, der er fremkaldt af forurettede eller personer med tilknytning til denne ved et uretmæssigt angreb eller en grov fornærmelse Gerningen er begået som følge af tvang, svig eller udnyttelse af gerningsmandens unge alder eller betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold Gerningen er begået under indflydelse af stærk medfølelse eller sindsbevægelse, eller der foreligger andre særlige oplysninger om gerningsmandens sindstilstand eller omstændighederne ved gerningen Gerningsmanden frivilligt har afværget eller søgt at afværge den fare, der er forvoldt ved den strafbare handling Gerningsmanden har genoprettet eller søgt at genoprette den skade, der er forvoldt ved den strafbare handling 2. Skærpede regler for gentagelsesvirkning Lovforslaget indebærer endvidere en skærpet kurs overfor gentagen kriminalitet. Regeringen finder det stødende for retsbevidstheden, når kriminelle ikke tager ved lære, men igen og igen begår kriminalitet. Regeringen foreslår derfor, at det bliver muligt i videre omfang at anvende de særlige bestemmelser i straffeloven om højere straffe ved gentagen kriminalitet. Efter gældende ret er anvendelsen af bestemmelser om lovbestemt gentagelsesvirkning begrænset til tilfælde, hvor de tidligere handlinger, som den pågældende er fundet skyldig i, har fundet sted efter den pågældendes fyldte 18. år, ligesom tidligere domme kun har lovbestemt gentagelsesvirkning i op til 5 år efter, at dommen er afsonet. Lovforslaget indebærer, at der fremover også kan lægges vægt på tidligere kriminalitet, der er begået i 15-18 års alderen, og at tidligere straffedomme kan tillægges lovbestemt gentagelsesvirkning i op til 10 år efter, at dommen er endeligt afsonet. 3. Revision af strafferammerne For regeringen er det vigtigt, at straffelovens strafferammer afspejler en nutidig opfattelse af grovheden af de enkelte forbrydelsestyper, herunder at forbrydelser mod personer er alvorligere end berigelsesforbrydelser. Lovforslaget indeholder en række ændringer af straffelovens strafferammer, som navnlig er begrundet i hensynet til en bedre overensstemmelse mellem strafferammerne for de forskellige forbrydelsestyper. 4. Strafskærpelser Endelig indeholder lovforslaget en forhøjelse af strafferammerne for nogle forbrydelsestyper med henblik på at skærpe straffene. Vold mod tjenestemænd: Samfundet har i det seneste årti været vidne til en eksplosiv stigning i antallet af overfald på tjenestemænd (polititjenestemænd, parkeringsvagter, socialrådgivere og andre, der handler i offentlig tjeneste eller hverv). Således er antallet af anmeldelser og sigtelser for overtrædelse af § 119, stk. 1 og 2, i perioden 1990 til 2002 vokset med omkring 170% - fra 681 anmeldelser i 1990 til 1834 anmeldelser i 2002. Denne kraftige stigning i anmeldelsestallene beror antageligt både på en reel vækst i antal tilfælde, hvor personer i offentlig tjeneste udsættes for vold eller trusler om vold, og på en øget tilbøjelighed til at anmelde sådanne episoder til politiet. Det foreslås bl.a. på den baggrund og som følge af ændringerne af voldsbestemmelserne i 2002, at strafferammen i straffelovens § 119 vedrørende vold mod tjenestemænd ændres fra 6 års fængsel til 8 års fængsel. Forslaget tilsigter en generel forhøjelse af straffen for vold mod tjenestemænd med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene. Forhøjelsen får også virkning for straffelovens § 120 om vold mod tjenestemænd i forbindelse med opløb. Trusler mod vidner: Det er afgørende i et retssamfund, at man som vidne i en retssag ikke bliver mødt med trusler eller lignende. Regeringen vil ikke acceptere, at borgere - der som vidner hjælper samfundet med at opklare forbrydelser - trues på liv eller legeme. Også på dette område har vi desværre i det seneste årti oplevet en kraftig vækst i antallet af anmeldelser og sigtelser. Fra 1993 til 2002 er antallet af anmeldelser og sigtelser for overtrædelse af § 123 vokset med ca. 90% - fra 438 anmeldelser i 1993 til 716 i 2002. Det vides ikke, i hvilket omfang denne udvikling skyldes en reel vækst i det antal tilfælde, hvor vidner og deres nærmeste bliver udsat for vold eller trusler, eller om f.eks. en øget tilbøjelighed til at anmelde sådanne episoder til politiet influerer på tallene. Det foreslås på den baggrund og som følge af ændringerne af voldsbestemmelserne i 2002, at den nuværende strafferamme på fængsel indtil 6 år i straffelovens § 123 om trusler mod vidner mv. sættes op til fængsel indtil 8 år. Også for disse sager tilsigtes en generel forhøjelse af straffen med omkring en tredjedel i forhold til det hidtidige niveau. Narkokriminalitet: Vi ser i dag eksempler på, at domstolene støder på loftet for strafudmålingen i de groveste narkosager. Det ønsker regeringen at tage konsekvensen af, så domstolene via strafudmålingen kan afspejle grovheden af forbrydelsen. Det foreslås derfor, at strafferammen for grov narkotikakriminalitet i straffelovens § 191 forhøjes fra henholdsvis 6 og 10 års fængsel til 10 og 16 år fængsel. Forslaget tilsigter en større graduering af straffen i de groveste tilfælde af narkotikaforbrydelser. Groft tyveri: Groft tyveri kan i dag maksimalt straffes med 4 års fængsel. Afpresning og åger af særlig grov beskaffenhed straffes med indtil 6 års fængsel, mens groft bedrageri, databedrageri, underslæb mv. straffes med fængsel indtil 8 år. Det er regeringens opfattelse, at særligt grove tilfælde af tyveri bør mødes med samme reaktion som f.eks. grove tilfælde af afpresning. Et strafmaksimum på mindst 6 års fængsel for grov berigelseskriminalitet vil efter regeringens opfattelse endvidere på passende vis afspejle forbrydelsernes grovhed. Det foreslås derfor, at strafmaksimum for groft tyveri, jf. straffelovens § 286, stk. 1, forhøjes fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 6 år. Ændringen tilsigter en større graduering af straffen i de groveste tilfælde af groft tyveri. 5. Økonomiske konsekvenser Strafskærpelserne i lovforslaget vil medføre et øget behov for pladser i kriminalforsorgens institutioner. Det forventede behov for yderligere fængselspladser vil være i størrelsesordenen 90 pladser, som imidlertid ikke alle skal bruges med det samme. Der er sat penge af til disse pladser i forbindelse med de nye flerårige aftaler for Kriminalforsorgen. |
|
|
||||||||
 |
|
|
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
